HVAD ER MODULARISERING
EN DØRÅBNER TIL TÅRNHØJ FLEKSIBILITET OG STYRKET KONKURRENCEEVNE
Modularisering er en strategisk retning og en tilgang til produktdesign og -fremstilling, der øger effektiviteten og reducerer kompleksiteten på tværs af værdikæden. Ved at arbejde med modulært frem for integreret design, kan din virksomhed tilbyde yderst tilpasningsdygtige produkter og opnå hurtig time-to-market, samtidig med, at I reducerer omkostninger på tværs. Læs mere om fordelene ved modularisering her.
MODULÆRE PRODUKTER GØR DET MULIGT AT IMØDEKOMME KUNDENS SÆRLIGE BEHOV – UDEN AT GIVE SVED PÅ PANDEN
Produktarkitektur er en kernekomponent i modularisering. Princippet bag en modulær produktarkitektur er at designe og opbygge produkter ud fra uafhængige moduler, der kan kombineres på kryds og tværs og på den måde sættes sammen til et hav af forskellige konfigurationer. Her kan selv et begrænset antal moduler konfigureres, så de efterlever specifikationskrav og/eller imødekommer kundernes ofte varierende behov.
Når et nyt produkt skal udvikles, skal din virksomhed ikke starte forfra med at designe og producere komponenter, men kan i stedet opbygge det ud fra jeres pulje af eksisterende moduler; at moduler kan produceres uafhængigt af hinanden og samles til produkter senere, betyder desuden, at produktionsprocessen bliver mere effektiv: I kan forenkle og optimere jeres værdikæde og skære ned på både investeringer og antallet af omstillinger.
Når din virksomhed skal implementere en modulær produktarkitektur, er det vigtigt at have et godt kendskab til både produkterne og forretningsmodellen. Det giver pejlemærker til, hvordan modulerne skal designes og udvikles, samt hvordan I opbygger en infrastruktur, som er tilstrækkeligt fleksibel. For nogle virksomheder kan det samtidig være en fordel at gå i dialog med f.eks. partnere, leverandører og/eller kunder, fordi modularisering ofte kommer med nye fremgangsmåder i værdikæden, der kan indebære specialiserede komponenter eller processer.
MODULARISERING ER EN HOLISTISK TILGANG
Vellykket modularisering indebærer målrettede tilpasninger af jeres produktudvikling, produktion og markedsføring, men også af jeres organisation. For virkelig at bære frugt, skal jeres modulære strategi altså ikke bare forankres i enkelte afdelinger eller på få områder, men i hele virksomheden.
Fordi en modulariseringsstrategi som oftest fordrer nye måder for at tænke og handle på, går strategien hånd i hånd med stærk forandringsledelse.
MODULARISERING FORKLARET PÅ TO MINUTTER
TERMINOLOGI FOR MODULARISERING
Klik på termerne for en kort definition.
Et modul er en komponent, som kan sammenlignes med en byggeklods, fordi man inden for den samme modulære produktarkitektur kan udskifte ét modul med et andet uden at ændre i selve designet.
En modulær produktarkitektur er selve strukturen af et produktdesign, der beskriver, hvordan forskellige uafhængige moduler kan sammensættes til hele produkter. Det gør det muligt tjene varierende funktioner, imødekomme forskelligartede præferencer hos kunderne og opfylde vekslende krav ud fra en begrænset mængde moduler.
Når et nyt produkt skal udvikles, skal virksomheden ikke starte forfra med at designe og producere komponenter, men kan i stedet opbygge det ud fra puljen af eksisterende moduler. At moduler kan produceres uafhængigt af hinanden og samles til produkter senere, betyder desuden, at produktionsprocessen bliver mere effektiv.
Interfaces er det, der bestemmer, hvordan et modul interagerer med andre moduler. Når man anvender standardiserede interfaces, er det muligt at udskifte én modulvariant med øvrige moduler – f.eks. for at efterleve et særligt specifikationskrav i et produkt, uden at ændre i selve designet.
Et modulært system er en samling af komponenter, der kan konfigureres på kryds og tværs, så de imødekommer forskelligartede krav, ønsker eller behov fremsat af kunden. Et enkelt modulært system kan være fundament for flere forskellige modulære produktarkitekturer.
Modulær produktion er udvikling og anvendelse af en modulær platform med henblik på at opnå de strategiske fordele – f.eks. hurtigere, større og/eller billigere konfiguration af produktvarianter – som fleksibiliteten i modularisering giver mulighed for.
“Modularisering kan sammenlignes med at bygge med legoklodser: man kan bygge flere produkter ud fra samme boks”
– Christian Eskildsen, CEO i NEM