I forløbets første del har vi særligt fokus på at indsamle og analysere data, med henblik på at kortlægge, hvordan modularisering kan passe ind i lige netop jeres forretningsmodel. Vi undersøger blandt andet:
I vil også blive introduceret til den tætte sammenhæng mellem projektstyring, forandringsledelse og modularisering.
I workshopforløbets anden del udforsker vi sammen de forretningsområder/produkter, hvor I har størst potentiale for at få succes med modularisering. Derudover udarbejder og præsenterer vi et forslag til en roadmap til modularisering, baseret på de data, vi har indsamlet om jeres virksomhed. Roadmappen, som I får udleveret ved forløbets afslutning, indeholder relevante observationer og anbefalinger, der kan hjælpe jer til at træffe beslutninger, hvis I ønsker at arbejde videre med at implementere modularisering i forretningen.
Vi drøfter også forskellige former for yderligere støtte og sparring på modulariseringsrejsen og når i fællesskab frem til den løsning, der passer til netop jeres behov.
Forløbet afvikles over fem kursusdage, over en forventet periode på 3 – 6 måneder. Kursusdagene planlægges under hensyntagen til jeres andre aktiviteter og afholdes på jeres virksomhedsadresse.
Forløbet er særligt egnet til små og mellemstore virksomheder i den danske industrisektor, der ønsker råd og sparring på, hvordan man tilrettelægger og kommer godt fra start med en modulariseringsstrategi.
Efter endt workshopforløb, tilbydes I medlemskab i netværket NEM CfM Danmark, hvor det er muligt at hente yderligere support på modulariseringsrejsen, skærpe jeres modulære kompetencer og sparre med andre virksomheder, der er i samme båd som jer.
Har din virksomhed modulære ambitioner?
Kontakt os gerne for en snak om, hvordan et workshopforløb om modularisering kan blive startskuddet til øget konkurrenceevne og profitabilitet i din virksomhed. For detaljer om forløbets betingelser og pris, er du også meget velkommen til at kontakte os.
– Michael Malmgaard, Washpower